DMU inde, optakt

Til weekendens DM Ungdom, inde, i Skive stiller klubben med ret mange deltagere. Vi stiller denne gang med tre stafetter i tre klasser, og det er vist ikke sket i lang tid, om nogen sinde.

Det er ihvertfald ret sikkert at vores P15 4*200 meter stafethold skriver klubhistorie ved at være det første, der stiller til start.

Du kan se den samlede oversigt og tidsplanen for vores unge her: dmu akh tidsskema

Ida

Ida skal forsøge at få et top-10 resultat i trespring. Der er blevet trænet vægt og springøvelser, og det er også blevet til lidt teknik imellem snedriverne. Derudover har tilløbet drillet, men det er på plads nu. Hendes PR er 9.29 m, men vi forventer et lidt længere spring på søndag.

Line

Line har fået startret i to øvelser: 800 m og 1.500 m. Line ligger ret flot på årets rangliste og er seedet som nummer 7 til 800 m med tiden 2.39, og det må siges at være hendes hovedøvelse. Der er blevet løbet mange intervaller, så også her forventes der et godt resultat.

Både Line og Ida har ansøgt om optagelse i Eliteklassserne i Holstebro til sommer, og til det vil det være vigtigt at komme med godt resultat fra dette DM.

P15 stafet

Som skrevet tidligere er her tale om klub-debut. Katrine og Laura er en årgang under så det er flot, at de har modet til at stille op med Line og Ida, så stafetten kan blive en realitet.

Mads

Mads skal som Line løbe 800 m og 1.500 m, og her er det også 800 m, der søndag er hovedøvelsen. Der er tale om et ret skrapt felt, men vi forventer ny PR til Mads, der så skal løbe under 2.26,91.

Malthe

Malthe har af alle ungdommer de fleste starter med optræden i længde, trespring samt 200 m. Den bedste placering vil Malthe sandsynligvis få i trespring, hvor de 10 meter er indefor rækkevidde med en frisk PR fra januar på 9.93.

D15 stafet

På stafetten får Malthe og Mads selskab af Rune og af Rasmus, der venligst har indvilget i at fyre den af i Skive. Der stiller 9 hold til start, og her må Århus 1900 og Skive være stor-favoritter.

Michael

Michael har fået startret i 200 m og her er målet en tid omkring hans PR på 25,17 indendørs.

Yacoub

Yacoub har fået øvet lidt hæk op til hans deltagelse i 60 m hæk og skal derudover stille op i trespring. Vi har dermed tre springere med i denne lidt skæve øvelse. Det tegner til, at vi skal gøre ekstra meget ud af teknikken bag denne øvelse når sommersæsonen for alvor slår igang.

Mathias D.

Mathias stiller op i 60 m og 200 m. Det er ret flot klaret at komme med i disse felter iogmed, at der ikke er blevet øvet mange starter og løb i pigsko på efterskolen, og idet det er nogen ret hurtige drenge han skal løbe imod. Kan han slå sin PR på 24.39 på 200 m er en top-10 placering realistisk.

D19 stafet

De tre unge herrer har skaffet en kammerat, der vil være fjerdemand på stafetten, så vi krydser fingre for at tingene vil lykkes for dem.

Samlet startliste DMU inde 2010 starter