Fantastiske resultater til indendørs stævne i Skive……..

Skrevet af Lone Kjær Hein 

Lørdag den 1. februar 2020 kunne man opleve 4 af AKH´s hurtige og dygtige atleter i aktion i Skive. Det handler lige nu meget om at pudse formen af til Indendørs DMU sidst på måneden, og det ser rigtig rigtig godt ud😄👏👏👏🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Samuel Gobina Sigala prøvede lørdag kræfter med 800 m, og her satte han flot PR ganske tæt på klubrekorden m 2.00.64 min👏👏🇩🇰 Vi krydser fingre for at Samuel tager klubrekorden ved DM og kommer under den magiske 2 min´s grænse

Amanda Sondrup Henriques stillede op i 60 m, og kom her for 1. Gang under magiske 8 sek. med 7,99 sek., hvilket er en tangering af klubrekorden. Amanda stillede også op på 200 m, og her skar hun en 1/10 sekund af klubrekorden sat i Malmø sidste weekend, som nu hedder 25,77 sek.

Line Bjørn Stensbjerg Larsen sprang 9.28 m i 3 spring (PR indendørs)og løb 60 m i tiden 8,50 sek., der både er en flot PR og placerer Line som nr. 7 på senior ranglisten

David Sigala stillede op i højdespring og nåede op over 1;75 m

Tillykke med de flotte resultater alle 4 👏👏