AKH Ministævne 25. juni – resultater og omtale

Dette må siges at være det bedst besøgte stævne i mange år. Der var 8 mand til start på 5.000 m og 11 børn og senior til højdespring. Omgangstæller og klokke blev fundet frem af gemmerne og vejret var rigtigt fint.

Resultaterne kan du se her: resultatliste

Vi sætter igen nogen stævner op til efterårssæsonen. Det er blevet ønsket at der laves en mangekamp, og det vil vi da overveje. Det skal da nok afholdes en lørdag idet det vil tage en del tid at gennemføre.

Hvis du har nogen idéer så lad Benny eller Niels-Peter det vide, så tager vi det med i overvejelserne når vi planlægger næste omgang. Ellers er stangspring planlagt, hvis det lykkes os at få noget kvalificeret træning af de erfarne atleter i klubben.