Søndag var en særdeles aktiv dag for AKH. Klubben var først og fremmest afsted til DT. Derudover var Andreas afsted til Europas nok skrappeste atletikstævne, der foregik i Mannheim.
Lad os starte med Andreas i Mannheim. Juniorstævnet i Mannheim har så højt niveau, at de kun tillader starter fra folk, der som minimum kan deltage ved EM for juniorer. Andreas repræsenterede Danmark og klubben i 110 meter hæk søndag. Selvom det kun er Andreas’ 2. løb i år, så løb han vandvittig hurtigt. Allerede i indledende blev det til 13,88. I finalen blev denne tid dog jordet, da der blev løbet flotte 13,78!!! Det er ny dansk juniorrekord. Det er samtidig første gang en dansker er under 13,80. Det har ingen seniorer været i Danmark.
Selvom der blev sat dansk juniorrekord i Mannheim, så rakte det overraskende “kun” til en 4. plads i finalen. Det vidner lidt om niveauet. Med tiden er Andreas nu nr. 6 på europaranglisten. Det bliver mere og mere spændende, at følge Andreas til Junior-EM til sommer.
DT:
Klubben var som sagt samme dag i Aalborg til DT. Andreas var af gode grunde nødt til at melde fra til DT. Derudover var der afbud fra skadede Mikkel B, Mikkel L og Mathias. Samt en afbud fra de fleste af klubbens løbere. Så der var ikke udsigt til, at AKH kunne holde 2. pladsen i den samlede stilling.
Det afbudsramte hold rutchede da også ned på en samlet 5. plads efter matchen. Dem der var på holdet kæmpede dog bravt. Og der blev da også lavet et par flotte resultater undervejs. Følgende bør fremhæves:
Yacoub satte PR på både 400 m hæk og i trespring, 65,9 og 10,71.
Mathias A. satte PR i kugle og diskos, 12,02 og 33,70. I kugle kom Mathias dermed ind på klubbens seniorrangliste.
Michael satte PR på 400 meter, 55,19
Mathias D.K satte PR på 200 meter, 24,39
Martin K blev topscorer med sejre på 100 meter og 200 meter 10,89 og 22,01
Niels-Peter blev dagens fighter med 2 point på 5000 meter med 20,42,49
Kim satte årsbedste i klubben i højde og 1500 m, 170 og 4.28,61
Mads fik en flot DT-debut på 800 meter og scorede et vigtigt point til klubben. PR’en blev 2,30,03