Den 9. og 10. marts var der DM Ungdom i Skive’s hal. Det blev et godt stævne for AKH hvor der blev sat PR, klubrekorder og hvor Ida genvendt sit danske mesterskab i stangspring, denne gang i juniorklassen.
Sarah havde debut til DM og skulle bruge stævnet på at samle erfaring til større stævner og få pudset strategier af. Det blev til stor PR på 800 m og til resultater omkring PR på 60 m og i længdespring. Sarah forbedrede eller holdt sin placering ift. seedning.
Julie havde også DM debut, i stangspring, hvor der var 15 deltagere i P15, og der er ret usædvanligt, men også glædeligt. Julie endte som nummer 11 i ny PR på 2.10, men vigtigst af alt er hun meget klogere på hvordan et stort stævne afvikles, og hvordan hun selv reagere på det. Efter lidt nervøsitet i starten sprang Julie upåvirket de næste spring.
Julie venter på hendes tur (i sort)
Det store felt under prøvespringning
Mathias havde ikke et stævne, der levede op til forventningerne, ovenpå en stigende formkurve og et godt DM Senior. Det blev til OK resultater tæt på PR, men slet ikke som forventet.
Magnus løb en OK 800 meter i et skrapt felt, og fik med 2.13 vist at han ikke helt er sakket bagud, men dog heller ikke er så skarp og i samme form, som han var sidste år.
Ida havde virkelig tur i det med fornuftige og gode spring undervejs og skiftede ubesværet stænger efterhånden som højden hævedes. Det blev med 3.30 ny længe ventet PR og sejr over forhåndsfavoritten og hendes tredje danske mesterskab i træk.
Det er ikke altid den største og stærkeste der vinder
Den efterhånden garvede pigestafet med Ida, Laura og Katrine, og denne gang med Sarah som afslutter, løb en ny klubrekord hjem på 4*200 meter stafet i 1.53,96, en forbedring på mere end tre sekunder.
Stafetten med Laura, Sarah, Ida og Katrine. At det blev til en fjerdeplads foran Bagsværd kan lige anes i baggrunden.