For første gang i 8 år stiller AKH et hold ved landsturneringen for ungdom. Denne historiske begivenhed finder sted i morgen på Kr. Himmelfartsdag i Randers, hvor klubber stiller til start med et hold i klassen 16-19 år.
Klubben har i øjeblikket hele 7 mandlige atleter i 16-19 års alderen. Derfor var det i år oplagt, at tilmelde et LTU hold i juniorklassen. Desværre kan klubben ikke stille stærkeste hold imorgen: Andreas er endnu ikke helt klar til hæk og sprint, Mikkel døjer med et skadet knæ og Michell er i Kroatien på ferie. Alligevel stiller klubben med et slagkraftigt hold imorgen. Og hvis holdet skulle være så dygtige/heldige, at de kvalificerer sig til finalen til august, så skulle Andreas, Mikkel og Michell gerne være helt fit, så klubben kan stille et “dræberhold”.
Men hvordan ser holdet så ud til kvalifikationsmatchen i morgen?
Kast: Christian og Andreas deler de 4 kasteøvelser imellem sig. Christian nupper hammerkast og spydkast, mens Andreas tager sig af kugle og diskos. I de 3 førstnævnte øvelser satte Christian og Andreas personlig rekord i lørdagens DT-match. Så holdet ser stærk ud i kast.
Spring: Spring er umiddelbart holdets største ubekendte. Mathias er mand for at tage sig af både højde og længdespring. Mens Mathias har en del konkurrenceerfaring i længde, så er der ingen, der aner, hvad han kan i en højdespirngskonkurrence. Så i højde ser vi frem til en spændende konkurrence-debut. I trespring satte Yacoub i lørdags PR. Han går dog efter at forbedre denne nysatte PR. I stang nupper klubben et rundt nul. Vi har desværre ikke nogen stangspringsstjerner i klubben i øjeblikket.
Sprint: Michael, der oplevede sit første atletikstævne i lørdags, tager sig af sprintløbene, dvs. 100 meter og 400 meter. Her skal han også prøve at forbedre de fine resultater, som han opnåede til DT. Stafetten bliver en opgave for Michael, Mathias, Christian og Yacoub/Mikkel
Garv: Vi har heller ingen langdistanceløbere i klubben. Men Christians gode kammerat Frederik Bielefeldt, der er elitesvømmer, har lovet at træde til med en hjælpende hånd i morgen. Han tager sig af 1500 meter og 5000 meter.
Samlet set: Klubben skal i sin kvalifikationsmatch møde Esbjerg, Odense, Skive og Århus 1900. De 3 bedste hold kvalificerer sig til finalen. Umiddelbart forventes det, at Skive og 1900 er i en klasse for sig selv. Så den 3. og sidste plads bliver formentlig en kamp mellem Esbjerg, Odense og så forhåbentligt AKH.
Det bliver spændende at følge holdets præstationer i morgen!