Mathias sæsondebuterede lørdag ved et ABC stævne i Århus. Det skete på fornemste vis med 2 stk. PR.Mathias satser på mangekamp i år. Derfor deltog han i 3 øvelser lørdag – kugle, 60 meter og længde.
I kugle satte Mathias PR med næsten en meter. Det blev til flotte 11,37. Det er en god indikator på, at Mathias allerede nu er stærkere end nogensinde. I Længde blev det til 5,92. Det er indendørs PR og kun 6 cm fra udendørs PR. Der kan dog hurtigt vindes flere centimeter, da Mathias ikke ramte planken en eneste gang. På 60 meter blev det til udemærkede 7,61. Dermed er Mathias ny mand i front på klubbens årsrangliste på 60 meter, sølle 0,03 sekund foran Mikkel. Men mon ikke det er en stakket frist. klubbens 60 meter specialist Martin har endnu sin sæsondebut til gode.