I denne weekend var der udtagelsesstævne til EM for landshold på Østerbro Stadion. Holstebro havde Martin, Andreas og Mikkel til start. Og de gjorde det forrygende alle 3 i det gode københavnske vejr.Lad os starte med Mikkel, der stillede op på 200 meter. Mikkel der for nylig satte PR på 200 meter til et lille stævne i Aarhus var taget til København for at få et godt løb i et skrapt felt og havde derudover ingen forventninger om den samlede stilling. Men med 22,62w i indlende løb Mikkel sig overraskende i finalen. I finalen blev det til endnu en forbedring til 22,60 – denne gang endda i godkendt vind. Dermed har Mikkel allerede forbedret sin 200 meter PR med uhørte 1,01 sek i denne sæson. Tiden placerer Mikkel på en 4. plads på klubbens alletiders liste.
Andreas skulle forsøge at løbe sig til karrierens første landsholdsplads. Andreas fik noteret nyt årsbedste resultat med 14,18. Ikke nok med det, så blev det også til suveræn sejr over de øvrige danskere, hvorfor landsholdspladsen var sikret. Andreas slog desuden englands nok 2 største hækkeløbstalenter på alder med Andreas, hvilket var en yderligere fjer i hatten.
Martin startede desværre sæsonen med at få problemer med baglåret til DT. Han var dog ved at være klar fredag, hvor den stod på 100 meter. Martin skulle prøve at løbe sig på landsholdet for 7. år i træk. Martin leverede da også varen i indledende, hvor han i afslappet stil fik nyt årsbedste med 10,84. Til opvarmningen til finalen strammede baglåret dog en smule, hvorfor han ikke ville risikere noget ved at løbe. I finalen løb en række unge danskere rigtig hurtigt. Så det bliver spændende, om Martin vil blive udtaget til at løbe 4×100 meter stafet igen i år (som han plejer).
Alt i alt en rigtig flot sprintweekend for AKH!