NVJ stævne – resultater og omtale

Til årest første NVJ stævne for de 10-17 årige var der 10 atleter, der tog til Skive for at dyste. Af de ti, der var med, havde Katrine, Line, Laura, Silja og Ane Kirstine stævnedebut, mens Jens, Malthe, Mads, Ida og Sarah har flere stævner bag sig. Det klarede lige netop op til starten kl. 18 efter det havde regnet heftigt. Eftersom langsiden lå i skyggen blev den dog aldrig helt tør, så det var med spænding den første øvelse, hæk, blev afviklet. Det er jo ikke alle der har pigsko til rådighed. Vi har øvet hæk med de unge en del gange, hvor det for mange var første konkurrence. Der var nerver på, og “det kan jeg ikke”, men Line, Katrine og Sarah gjorde det alligevel.

I U11 gruppen kunne Silja, Sarah og Ane Kirstine følge hinanden rundt og det samme gjorde Laura, Katrine og Line i U13. “De store” U15 (Ida, Jens, Malthe og Mads) klarede sig glimrende med kun lidt støtte til opvarmning. Der blev heppet på hinanden så det sociale blev også plejet, og det er mindst lige så vigtigt som resultaterne i en mindre klub som vores.

DSC00220Alle fik udleveret deres nye T-shirt der havde fået trykt et valgfrit navn på ryggen, og klubbens logo foran. Nu er vi nemmere at spotte for hinanden til stævner, noget der tidligere har været svært.

Her kan man se hvordan det ser ud på ryggen af en frysende Sarah.

Længdespring lå desværre lige oveni hammerkast for de tre store drenge, så det, de lige havde øvet med Christian, blev ikke brugt denne gang.

Resultater

Du kan se resultatlisten på DAF’s hjemmeside her. Søg eventuelt på “AK Holstebro” i listen for at se alle deltagernes resultater.

Selvom det ikke er resultaterne, der altid skal i fokus, er det alligevel værd at nævne at det blev til klubrekord til Line på 600 m. Line lagde vældigt hårdt ud, hun var “ikke til det med at tage den med ro”. Det gav en føring, der holdt til 200 m før mål. Line hægtede sig på den nye etter, og holdt ved vilje og fight andenpladsen hele vejen hjem og fik en superflot tid på 2.00 min. Og det rækker til klubrekord for de 13 årige piger.

Se den opdaterede liste for pigerne under statistik.

Sarah havde også en god start på 60 m og fik den bedste tid af pigerne i de tre heats.

DSC00218Line til venstre og Katrine ved siden af justerer på startblokkene før starten på 80 m

DSC00219

Sarah til højre før starten på 400 m. Der var tid til lidt snak med Sarah fra Stoholm, i blå. De to har jævnligt konkurreret mod hinanden siden sidste forår og kender hinanden godt.