Nyt træningstilbud til kvinder og mænd

TrackFit   – Et nyt tiltag om træning for kvinder og mænd +30 år

Vi har længe manglet at kunne tilbyde træning når voksne kvinder og mænd har henvendt sig for at høre om muligheder for træning i klubben.
Der er naturligvis god mulighed for at træne rene atletik øvelser på stadion og lave aftale om træning med andre voksne eller unge, men der hvor vi har savnet at kunne tilbyde noget er til voksne, som bare gerne vil i en bedre form og træne sammen med andre voksne.
Det bliver nu en realitet allerede efter påsken  –  Tirsdag den 6. april kl. 17.15 starter TrackFit Holstebro op med træning på stadion.
Intiativtager og træner er Annitta Ramsgaard. Annitta har de seneste år været ungdomstræner, men overlader nu ungdomstræner rollen til de resterende ungdomstrænere for i stedet at sætte dette nye tiltag i søen.

Hvad er TrackFit ?

Det nye vi som klub nu kan tilbyde hedder “Trackfit”, som svarere til atletikkens effektive grundtræning. Det er sjov og motiverende udendørs træning.
Træningen bidrager til, at man kommer i bedre form, bliver stærkere, hurtigere, mere udholdende og mere smidig.Fokus er på fællesskabet frem for konkurrence. Vi træner i et fællesskab med høj intensitet, hvor alle kan være med.
TrackFit trænes på atletikstadion hele året rundt. Et atletikstadion er en helt unik ramme, og mulighederne  for at lave alsidig træning er uanede.Træningen består blandt andet af løb, koordinationsøvelser, styrketræning, intervalløb, anderledes stafetter, udspænding mm. Træningen er en kombination af individuelle-/par- og holdøvelser.

Se mere om Trackfit på hjemmesiden: http://www.akholstebro.dk/trackfitholstebro/