Omtale af juleafslutning for ungdommen

Lørdag den 29. nov. afholdt vi juleafslutning for ungdommerne. Der var godt fremmøde og vi fik en hyggelig eftermiddag med overrækkelse af atletikmærker, pokaler samt den nyindstiftede aktiv-prisen mens vi spiste æbleskiver, perbernødder og andet guf.

Vandrepokaler

Da Niels-Peter og Benny skulle finde en værdi arvtager til vandrepokalen, blev der kigget på resultater, udvikling, godt kammeratskab og viljen til at yde lidt mere til træning. Kort sagt om man er en god rollemodel for de andre atleter.

Ida fik prisen blandt pigerne, og Mads fik prisen blandt drengene. Der vil blive taget et billede af dem når pokalerne er kommet tilbage med indgravering.

Aktivprisen

Aktivprisen gives som en anerkendelse for en aktiv indsats til træning og turnering og udregnes ved at ligge antallet af krydser (og dermed træningsaftener) på skemaerne sammen med antallet af forskellige øvelser, man har fået et resultat i.

For unge under 15 år gik prisen til Sarah, der har haft 12 øvelser og 26 krydser.

For unge over 15 gik prisen til Christian, der har haft imponerende 10 øvelser og 66 krydser.

Prisen bestod af to fribilletter til Scala til hver modtager.

Atletikmærker

I år skulle der uddeles 19 Atletikmærke diplomer. Det er en væsentlig fremgang ift. sidste år og en underbygning af det større antal unge, der har været aktive i år.

2008, i sammendrag

Vi har oplevet en kraftig stigning i antallet af aktive atleter

  • 26 har fået noteret resultater
  • at der dukkede 8 op i efterårsferien indikere også en stigning i interessen for atletik
  • Vintertræning: I onsdags var der 10 der trænede, ungdom og senior

Vi har deltaget i næsten alle NVJ stævner, med god deltagelse af ungdommer og forældre. NVJ mesterskaber gav medaljer til alle.

Regionsholdet fik medalje, med Ida som eneste AKH deltager.

Jeppe, Christian og Mikkel B fik medaljer ved ungdoms DM.

Vi havde et hold med til vestdanske holdmesterskaber, og det var uhyggeligt tæt på medalje.

Der er kommet en del piger (Ida, Signe, Katrine L, Anne Sofie O, Anne Sofie M, Sarah W) og to drenge (Mads, Mikkel B) ind på klubrekordslisten

DAF’s officielle top 25 udendørsranglister for ungdom (12-23 år) (se link på Statistik siden)

    • Mathias Andersen (12 resultater)
    • Andreas Martinsen (4 resultater)
    • Jeppe Sivertsen (6 resultater)
    • Christian Frederiksen (6 resultater)
    • Michael Jacobsen ( 1 resultat)
    • Mathias Rasmussen (1 resultat)
    • Michell (4 resultater)
    • Mikkel B (4 resultater)
    • Jens B. (2 resultater)
    • Ida (1 resultat)
    • Anne Sofie M (1 resultat)
    • Drengestafetten ved NVJ mesterskaberne (Jens B, Mikkel E, Victor, Mads) (1 resultat)
    • I alt 43 resultater!

AKH Ministævner har været en succes og gjort hvad de skulle:

  • Tilbyde sjældne øvelser
  • Tilbyde et mere socialt indhold
  • Flere stævne resultater for dem der ikke typisk kommer af sted
  • Givet os en bedre erfaring til at kunne afholde stævner

2009, hvad bringer næste år

Temaet for 2009 er holdindsats og sociale aktiviteter. Det understøttes ved at vi:

  • deltage i flere holdkampe
  • afholder træningssamling med overnatning
  • sammen tage til seniorstævner f.eks. DT- runder og DM inde for ungdom og senior den 28. feb+1. marts
  • Stafetten vil være i høj kurs, vi vil stille en stafet ved enhver lejlighed

Stævner:

Indestævner i Skive

  • Den 13. dec og den 31 .jaunar er der stævne for alle i Skive’s indendørs hal. Startgebyr er 40,- per start.

AKH Ministævner

  • Vi vil afholde de månedlige stævner i løbet af året, igen med fokus på de lidt skæve discipliner, eller hvis der er nogen der mangler et specifikt resultat
  • Mangekamp stævne over to dage (7-8-9-10 kamp)

NVJ Stævner:

  • Der udbydes 6 stævner, inkl. vores eget: NVJ –stævne 9. september i Holstebro!
  • Plus NVJ mesterskaber

Regionsholdet sidste weekend i august:

  • Vi skal indstille dem der skal på regionsholdet (U11 + U13) i slutningen af juni

Vestdanske holdmesterskaber i september

  • Vi vil stille et hold i gruppen14-15 år (26. september)

Landsturneringen for ungdom

  • Vi vil se på om det kan lade sig gøre, og om der er interesse for, at stille et hold til LTU (12-15: minimum 5 deltagere, 16-19: minimum 7 deltagere). Det er dog utroligt ambitiøst og vil kræve at der er flere ungdommer at tage af.

Mesterskaber

  • Vestdanske mesterskaber (for alle) (6.+7. juni)
  • Vestdanske mesterskaber i kastemangekamp (12 -), i Holstebro! 5. juni
  • Danske mesterskaber

Ikke-atletik stævner:

  • Lampelandsstafetten, sidste mandag i maj i Mejdal
  • Vinterløbene, i januar og februar

Andre tilbud:

  • For dem der er interesserede i at lære mere om atletik og få inspiration er DAF’s Børne-ungdomstræner kursus (marts og oktober) et kanon tilbud
  • DAF Sommerlejr (12-16 år), (en uge i slutningen af juni)
  • Scandiccamp, træningslejr for nordiske atleter (17-25 år), en uge i slutningen af juni

 

 Opsummering: der er masser af muligheder. Det vil være leder/træner kræfter der vil være begrænsningen. Her kan forældre med stor fordel træde til.

Tilbud til forældre

  • Vi vil tilbyde dommerkurser til forældre. Der vil blive afholdt et kursus i foråret for alle i klubben, dato kommer senere. Så man ikke er helt på bar bund når vi beder en forældre om at træde til.
  • Styrketræning/løbetræning