I weekenden sendte AK Holstebro det største hold i flere år til DM 2012 for veteraner, der i år blev afholdt på Skovdalens stadion i Aalborg. Det var der andre, der også havde opdaget, så flere af sprint-felterne var fyldt godt op.
Rene, Poul Erik, Niels-Peter og Benny (løbet i nævnte rækkefølge) blev danske mestre i 1000m stafet i gruppen 45-49 år. Tiden var den fjerdehurtigste i gruppen M45, der nogensinde er løbet.
Benny dansk mester i stangspring 45-49 år, samt sølv i både 400m (ny PR i et fantastisk flot løb) og på 200m. I begge felter var der usædvanligt nok, men glædeligt, to heats, og Benny kom uheldigvis ikke i nogen af løbene i samme heat som vinderen. Nok ikke fordi det ville have betydet heatsejr på 400 meter idet vinderen ubeskedent nok løb den i 53,64 og ny dansk rekord.
Torben dansk mester i hammerkast og diskoskast, samt bronze i vægtkast i 45-49 år.
Lone tog to sølvmedalje i spyd og diskos i 45-49 år i sin første konkurrence i mange år, så her var der også PR. Det kostede undervejs et par pigsko livet, der ikke havde haft godt af se lyset igen, efter at have været gemt væk i knap 20 år.
Jesper blev 5’er på 100m i 50-54 år i ny PR – der skal arbejde meget mere med den start.
Jørgen var klar til 1500m, men mødte en rod i skoven under opvarmningen og fik en mega-forstuvning i venstre fod – ærgerligt.
Alt i alt et godt stævne i godt vejr – og det kunne være motiverende for alle hvis vi kan sende endnu flere af sted næste år.
Sejrsskamlen ved diskos, M45