Årsafslutning for ungdom, billeder og omtale

Søndag den 15. november var der årsafslutning for ungdommen i klubhuset. Mange havde taget deres forældre og søskende med og vi endte med at være knap 30.

Niels-Peter og Benny gjorde status over 2009 sæsonen. En sæson løber fra 1. nov. til 31. oktober, så vi har allerede taget hul på 2010 sæsonen.

IMG_1141-1

IMG_1140-1

Der blev uddelt biografbilletter til Sarah og Mathias for at have været flest gange til træning i hhv. under og over 14-års grupperne. Sarah havde sat 28 krydser, mens Mathias havde fået sat 108 krydser. Til sammenligning har Christian  været til træning 180 gange, ca. hver anden dag.

Derudover fik Yacoub, Mads I, Sarah og Christian en billet hver for at have fået resultater i flest discipliner. Yacoub havde opnået at få tællende resultater i 20 forskellige atletikøvelser.

Vi fik uddelt atletikmærker, i alt 20 har kvalificerede sig og de fordelte sig som 1 diplom, 11 bronze, 7 sølv og en enkelt fik guld.

Til sidst blev der uddelt ungdomspokaler til hhv. den dreng og den pige der i sæsonen på flere punkter har gjort sig positivt bemærket. Her gælder det om at have været en god og støttende kammerat, en ihærdig atlet til træning, og fokuseret til konkurrencer, både individuelt men også for holdet.

Det var (heldigvis) svært at få placeret de to pokaler i år, men valget faldt på Malthe og på Line. Stort tillykke til dem og vi håber de fortsætter deres gode takter og fremgang.

IMG_1144-1

Der faldt sandelig også nogen flotte gaver af til trænerne, som vi takker ydmygt for. Dem vil vi glæde os til at dele med vores familie.

Det lykkedes også at komme igennem 140 æbleskiver og en del pebernødder, så den del var også en succes.

Vi takker for en forrygende sæson, og ser allerede frem til 2010.

Se Benny’s oplæg med statistik  her