Lørdag den 12. oktober afholdtes det årlige klubmesterskab i kastemangekamp. En god blanding af seriøs kast og hygge med klubkammeraterne her i slutningen af sommersæsonen.
Det har været tradition at mangekampen afholdes i forbindelse med skolernes efterårsferie, hvor der gennem årerne har været meget varieret vejrforhold. Lige fra snevejr til dejlig solskin og lunt vejr som tilfældet var i år…..så kan det ikke blive bedre at komme på stadion i oktober :o)
Vi var i alt 12 deltagere til stævnet, som kan ses på gruppebilledet (dog mangler Laura, som skulle tidlig afsted på arbejde)
Deltagerne var aldersmæssigt spredt ud over hele paletten fra 10-67 år og alle kæmpede om titlen “Klubmester kastemangekamp 2014” uanset alder og køn. Det er den samlede point score ud fra alder og køn som tæller…. Og for jer som ikke kan holde spændingen ud længe, så kan vi lige så godt komme til resultatet, som blev kåret ud fra 4 ud af 5 kasteøvelser: Hammer, diskos, kugle og spyd.
1. pladsen: Emilie Mejls Ramsgaard 2.890 point
2. pladsen: Alice Høvring Christensen 2.306 point
3. pladsen: Per Godsk Petersen 2.111 point
Selvom det er sidst på sæsonen, så blev det faktisk til flere personlige rekorder og nogle nye klubrekorder samt oprykninger på klubranglisten.
Her får I et udpluk af sidstnævnte klubrekorder samt top 3 placeringer i klubben:
Kasper Toft Madsen D11:
- Diskos: 20,21 – Ny klubrekord
- Kugle: 7,85 – forbedrede sin egen 3. plads
- Hammer: 14,77 – nummer 2
Sebastian Visholm D11:
- Hammerkast: 11,90, nummer 3
Annika Mejls Ramsgaard P11:
- Spyd: 16,05 – ny klubrekord
- Hammerkast: 14,52 – ikke registreret før og dermed ny klubrekord
Emilie Mejls Ramsgaard P13:
- Spyd: 27,36 – forbedrede sin egen klubrekord
- Kaste 4-kamp: 2890 point – forbedrede sin egen klubrekord
Alt i alt var det en god dag på stadion, med gode resultater, godt vejr og kammeratlig underholdning med sjov og spas.
Niels-Peter, Kasper, Malthe, Poul, Annika, Benny, Rune, Emilie, Sebastian, Alice, Peer
Alice kaster vægt
Efterårs-stemning i kastegården en søndag formiddag
Poul kaster vægt
Annika som overdommer