Vestdanske kastemangekamp 2015

For syvende år i træk afholdt AK Holstebro Vestdanske mesterskaber i kastemangekamp på eget stadion.

Det var også det største i rækken, og hvor vi var på 17 deltagere da vi overtog det i 2009, er det lykkedes gennem et godt koncept og god afvikling, at trække det op på mere end 50 deltagere. Det presser så også vores kapaciteter til det yderste, og dagens skema strakte sig fra kl. 9:30 med veteran kvindernes hammerkast, til mændens spydkast med slut 10 ½ time senere.

DSC_0604

Undervejs var der tre medaljeceremonier, og da vi altid afvikler det i klubhuset giver det en meget mere intim stemning end hvis det blev afholdt ude på et stadion.

For de gæstende atleter blev det til veteranrekord til Tom O. Jensen der er rykket op i M55 og her satte ny rekord med 400 point ift. den bestående.

Maria Aagaard fra AAIG fik den danske ungdomsrekord i P19 og undervejs forbedrede Vicki Dahl, Stoholm, sin egen P15 rekord i hammerkast til 57,51 m.

For vores egne atleter blev det til en mængde PR og også til enkelte klubrekorder. Annitta har nu seniorklubrekorden i vægtkast, og i kaste 5-kamp. Annika, Kasper og Emilie har årgangsklubrekorderne i kaste 4-kamp.DSC_0603

Emilie forbedrede sin egen klubrekord i hammer med 5 meter til 25,93.

Annika forbedrede sin egen klubrekord i diskos til 18,81 meter, og satte en klubrekord i hammer med 18,16 meter. Det er relativt nyt, at P13 skal kaste med 2 kg’s hammer istedet for 3 kg, derfor er der ikke resultater fra andre her.

DSC_0605DSC_0602

Kasper øgede ret drastisk sin PR i spyd ved at øge fra 20 meter til 24,64 i sidste forsøg, og indkasserede derved en klækkelig præmiebonus fra sin mor.

Se flere billeder på vores facebook profil fra dagen.

Link til resultater: Ungdom og Senior – Veteraner